Når der sker et dødsfald, opstår der et dødsbo.
Dødsboet er afdødes formue i form af aktiver, som f.eks. kontanter, indestående i banker, tilgodehavender, fast ejendom, bil m.m. samt passiver i form af kreditforeningslån, forbrugslån, skyldige beløb m.m.
Nogle dødsboer er meget simple at gøre op, typisk hvor der er få midler, ingen fast ejendom m.v.
Andre dødsboer, hvor afdøde f.eks. havde en virksomhed, fast ejendom, store værdier m.v. kan være meget komplicerede.
Bedemanden vejleder, hvor der er tale om helt simple dødsboer.
I de komplicerede sager anbefaler vi, at man rådfører sig med en advokat.
Vi tilbyder formidling af kontakt til gratis juridisk vejledning, hvor en erfaren advokat/advokatsekretær, der er specialist i dødsboer, står til rådighed ved et møde.
Første møde er uden omkostninger for de pårørende. Mødet afholdes hos advokaten/advokatsekretæren eller hos de pårørende – alt efter aftale.
Videre forløb aftales med advokaten/advokatsekretæren.